Retningslinjer for brug af CV-databasen
Ud over Oticon A/S vil søsterselskaberne Phonic Ear A/S, Sennheiser Communications A/S, Oticon Medical og Interacoustics A/S, der alle tilhører William Demant Holding-koncernen, have adgang til data i CV-databasen. Det vil sige, at når du lægger dit CV ind i databasen, kan du komme i betragtning til et job i alle de ovennævnte virksomheder i Danmark.
Personlige oplysninger i denne CV-database vil blive behandlet fortroligt og kun til de formål, der er beskrevet heri. Ovenstående virksomheder er forpligtet til at overholde gældende dansk og EU-lovgivning på området om beskyttelse af personlige data.
Formålet med dataindsamlingen
Formålet med at indsamle personlige data i CV-databasen er at vurdere og kontakte kandidater, som er interesserede i og kvalificerede til nuværende eller kommende ledige stillinger i ovenstående virksomheder.
Statistik
Data i denne database kan blive brugt til anonyme statistikker internt i ovenstående virksomheder. Ingen individuelle kandidater i databasen vil kunne blive identificeret ud fra denne information.
Redigering, opdatering eller sletning af dine data
Du kan til enhver tid gennemse dine gemte data i databasen. Du kan også til enhver tid redigere, opdatere eller slette dine data. Seks måneder efter din seneste opdatering vil du få tilsendt en mail, som giver dig mulighed for at opdatere eller slette dine data. Reagerer du ikke på denne mail, vil dine data automatisk blive slettet.
|